FGBMFI i Danmark

FGBMFI i Danmark

Nyheder

National Arbejdsgruppe

Medlemmer søges til ny National Arbejdsgruppe.
Du kan blive medlem!

FGBMFI i Danmark står i den kommende tid overfor store udfordringer.
Bestyrelsen i FGBMFI består af lokalafdelingernes formænd, som i dagligdagen har mange gøremål at udfører.

Hvis fornyelsesprocessen i FGBMFI skal blive implementeret, er der brug for en arbejdsgruppe der arbejder målrettet på denne proces.

De lokale afdelingsformænd har nok at se til i dagligdagen, og derfor ønsker bestyrelsen at nedsætte en national arbejdsgruppe som udelukket arbejder med dette.
Arbejdsgruppen skal supplere bestyrelsen i FGBMFI og varetage opgaver som; media, implementering af beslutninger, gennemfører events og være visionsbærere i nærmiljøet.
Rekruttering til gruppen sker via lokalafdelinger, gennem annoncer og på opfordring.

Hvem kan være medlem af arbejdsgruppen:
Alle som bekender Jesus Kristus som Guds søn.
Er i alderen fra 25 år til 60 år.
Må være IT kyndig  da mange møder vil foregå via web-cam, gruppe mail, mv.
Er villig til at bruge mellem 8-10 timer på gruppens arbejde om måneden.

Ønsker du at vide mere om arbejdsgruppen, eller ønsker at deltage, er du velkommen til at kontakte din lokalformand i dit nærmiljø.
Du er også velkommen til at sende en Email til president@fgbmfi.dk og du vil blive kontaktet.

 

 

Vejledende Åndeligt Forum

Rejs dig for de grå hår, vis ærbødighed mod de gamle. Du skal frygte din Gud.
Jeg er Herren!
3. Mos. 19:32.

FGBMFI er under stor forandring, internationalt men også her i Danmark. Der er store udfordringer, som ligger foran os, og mit indtryk er, at et nødvendigt generations-skifte er på vej i FGBMFI Danmark. I min bøn om dette taler Herren til mig: Glem ikke de ældste  det ligger rigtige meget på mit hjerte. Jeg har i min bøn spurgt Herren om, hvordan skal dette ske, og på hvilken måde skal det fungere. Jeg mener, at når Herren viser os, hvad vi skal gøre i bestemte situationer, så vil Han også vise os konkret hvordan, hvornår og hvorfor.

Der findes rigtig mange beretninger i Biblen der omhandler de ældste.
Jeg vil gerne slå fast at jeg taler ikke om et ældsteråd.
Jeg taler om de ældste af alder og åndelighed.

Jeg kan se, at mange af jer (de ældste i FGBMFI) er på vej ud af lederskabet i vort fællesskab. Og som jeg skrev i min årsberetning, så er der fortsat brug for jer - mere end nogensinde. I et generationsskifte er der mange processer i spil. Personlig afklaring, nytænkning, nyt lederskab, nye standarder, tilpasning  der er mange spørgsmål og svar, der skal gives. Hvor et generationsskifte lykkes bedst, er der hvor der er en glidende fornuftig overgang mellem det gamle og det nye lederskab.
Men når generationsskiftet er gennemført, fejler de fleste, fordi det nye lederskab mangler viden. Det er her, jeg ser et vejledende åndeligt forum der understøtter den nye ledelse i FGBMFI i Danmark, som vil komme med tiden.
Jeres praktiske erfaringer og jeres åndelige indsigt (tilgiv mig hvis jeg bruger forkert ordvalg) har en ny ledelse ikke. Jeres praktiske og åndelig viden er mere værd end guld, og den skal helst ikke gå tabt i den proces, FGBMFI Danmark står i de kommende år. Jeres forbøn og åndelige indsigt er afgørende for at en ny ledelse i FGBMFI ikke fejler. Derfor er mit opråb til jer ældste; Hjælp FGBMFI med at komme igennem disse udfordringer, som vi kommer til at stå overfor.

Du tænker måske: hvordan skal dette foregå praktisk?
Jeg ser for mig en løsning, som er ganske enkel.
Når jeg har tilsagn fra nogle stykker, som vil gå ind i dette, vil vi mødes sammen med bestyrelsen i FGBMFI (dette vil ligge i forlængelse af et bestyrelsesmøde).
Her vil vi gennemgå de nærmere detaljer om, hvordan vi bedst kan få tingene til at fungere i praksis. Jeg ser for mig, at et vejledende åndeligt forum mødes én gang om året med bestyrelsen (hvis ikke der akut er brug for mere). Dette kunne være i forbindelse med årsmødet, for eksempel aftenen før. Her vil vi bruge tiden sammen i bøn og åbne op for kundskabsord og lade den profetiske nådegave komme i funktion. Vi vil sammen gå ind for Herrens trone i forventning til at have fællesskab. Hvad der således gives, vil blive taget med og forelagt på årsmødet.
I det daglige (ud over årsmødet) vil du modtage dagsordener og referater fra bestyrelsesmøderne, som gennemlæses og som du tager med i dit bønnekammer.
Hvad Herren giver dig her, formidler du videre til bestyrelsen. Bestyrelsen vil så tage dette med punkt for punkt, som vi kommer frem i dagsordnen.

Jeg håber du vil være med i dette forum, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på telefon: 22530594 eller e-mail president@fgbmfi.dk

Lad os sammen få et stærkere FGBMFI, der gør en forskel i Danmark.


Per Schmidt Sørensen
Landsformand

Blog Stats

  • Total posts(2)
  • Total comments(0)

Archive

Forgot your password?

Free Websites